ForsideAktueltCISU søger systematisk studentermedhjælp med godt overblik

Søger du et spændende studiejob, hvor du deltager i administrationen af puljer, der støtter folkelige organisationers projekter og indsatser i udviklingslande? Et job hvor du er i kontakt med organisationer overalt i Danmark? Så er du den studentermedhjælper, vi søger.

 

Jobbet

Vi søger en studentermedhjælper til administrative opgaver i forbindelse med forvaltningen af CISUs puljer. Dine opgaver vil være:

  • Registrering af ansøgninger til puljerne
  • Opfølgning på deadlines for bevillinger
  • Sagsforberedende arbejde, f.eks. screening af regnskaber
  • Løbende opdatering af hjemmeside – herunder CISUs verdenskort
  • Arkiveringsopgaver
  • Indsamling af data til monitorering
  • Ad-hoc opgaver

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse og har mindst to år tilbage af dit studie. Du har gerne interesse for u-landsarbejde.

 

Derudover lægger vi særligt vægt på, at du:

  • Er god til at skabe overblik, har analytiske evner og er systematisk.
  • Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrative opgaver, arbejde i Excel og vedligeholdelse af hjemmesider.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden forventes at ligge mellem 10 og 12 timer om ugen. Arbejdstiden vil foregå indenfor normal kontortid. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamensperioder.

 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger i øvrigt CISUs overenskomst.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forvaltningskonsulenter Helle Lønroth: hll@cisu.dk eller Iben Rasmussen: iwr@cisu.dk.

 

Ansøgning

Send en kort ansøgning (maks. 1 side) vedlagt CV og karakteroversigt senest den 17. februar 2020. Ansøgninger sendes til ans@cisu.dk.

 

Samtaler forventes gennemført fredag d. 21. februar 2020.

 

Ansættelsen starter 1. marts 2020 eller snarest muligt herefter.

 

Om CISU

CISU er en sammenslutning af ca. 270 folkelige organisationer, der alle er engagerede i u-landsarbejde – enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.

 

På sekretariatet i centrum af Aarhus arbejder 26 fastansatte og to studentermedhjælpere med administrationen af flere puljer på vegne af Danida/Udenrigsministeriet. Puljerne støtter folkelige organisationers projekter i udviklingslande. Desuden yder vi kursus- og rådgivningsarbejde for medlemsorganisationer, interessevaretagelse samt kommunikations- og oplysningsarbejde bl.a. gennem CISUs Oplysningspulje.

 

Læs mere om CISU på vores hjemmeside www.cisu.dk.

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies